Huller i tænderne – eller caries – er en af de mest udbredte tandsygdomme i verden. Men ikke alle huller er ens. Hvor på tanden caries opstår, har stor betydning for både symptomer, udvikling og behandling. Nogle steder er mere udsatte end andre, og forskellige typer caries kræver forskellig opmærksomhed. Her får du et overblik over, hvordan huller viser sig afhængigt af tandens område – og hvad du kan gøre for at forebygge dem.

Hvad er caries egentlig?

Caries opstår, når bakterier i munden omdanner sukker og kulhydrater til syre, som gradvist opløser tandens emalje. Hvis processen fortsætter, kan syren trænge ind i tandbenet (dentin) og i værste fald nå helt ind til nerven. Resultatet er et hul i tanden, som kan give smerter, isninger og i sidste ende kræve behandling hos tandlægen.

Men caries udvikler sig ikke ens overalt i munden. Nogle tandflader er glatte og lette at holde rene, mens andre har fordybninger, kontaktflader eller ligger tæt på tandkødet – og det gør en forskel.

Okklusal caries – huller i tyggefladerne

Tyggefladerne på kindtænderne har små furer og fordybninger, hvor madrester og bakterier let sætter sig fast. Her opstår den såkaldte okklusal caries, som især ses hos børn og unge, fordi deres kindtænder har dybe tyggeflader.

I begyndelsen kan caries her være svær at opdage, fordi hullet udvikler sig nede i furen under overfladen. Tandlægen kan dog ofte se begyndende misfarvninger eller bruge røntgen til at vurdere, hvor dybt det går. Forebyggelse handler især om grundig tandbørstning og eventuelt brug af fluoridlak eller fissurforsegling, som beskytter de udsatte områder.

Approksimal caries – huller mellem tænderne

Et af de mest almindelige steder for caries hos voksne er mellem tænderne, hvor tandbørsten har svært ved at nå. Her kaldes det approksimal caries. Det starter typisk som en mat, hvid plet på emaljen, men kan udvikle sig til et egentligt hul, hvis bakterierne får lov at blive siddende.

Da området er svært at se, opdages denne type caries ofte først på røntgenbilleder. Den bedste forebyggelse er daglig brug af tandtråd eller mellemrumsbørster, som fjerner plak, hvor tandbørsten ikke kan komme til.

Cervikal caries – tæt på tandkødsranden

Når caries opstår tæt på tandkødet, kaldes det cervikal caries. Det ses ofte hos personer med tilbagetrukket tandkød, hvor tandens rodflade er blottet. Rodfladen er dækket af cement i stedet for emalje og er derfor mere sårbar over for syreangreb.

Cervikal caries kan give isninger, fordi nerven ligger tættere på overfladen. Det kan også udvikle sig hurtigt, hvis mundhygiejnen er utilstrækkelig, eller hvis man har mundtørhed – for eksempel som bivirkning af medicin. Fluoridholdig tandpasta og god mundhygiejne er afgørende for at beskytte disse områder.

Rodcaries – når hullet sidder på tandens rod

Hos ældre mennesker ses ofte rodcaries, som opstår, når tandkødet trækker sig tilbage, og roden bliver blottet. Da rodoverfladen ikke har emalje, er den meget modtagelig for syreangreb. Samtidig producerer mange ældre mindre spyt, hvilket gør det sværere for munden at neutralisere syre.

Rodcaries kan udvikle sig hurtigt og føre til, at tanden mister støtte. Behandlingen afhænger af, hvor dybt hullet er – fra fluoridbehandling til fyldning eller i værste fald tandudtrækning.

Læs også:

Natlige vaner og tandpres: Sådan påvirker de din tandsundhed, mens du sover

Tænder

Mens du sover, arbejder dine tænder og dit spyt på højtryk – eller bliver måske udsat for pres og udtørring. Læs, hvordan tandpres, mundtørhed og sene snacks kan påvirke din tandsundhed, og få gode råd til at bevare et sundt smil natten igennem.

Emaljens betydning for sensitive tænder – forstå sammenhængen

Tænder

Sensitive tænder skyldes ofte en svækket emalje, men med den rette viden og pleje kan du mindske ubehaget. Læs om emaljens rolle, årsagerne til slid og de bedste råd til at bevare et stærkt og sundt smil.

Tandtråd hver dag: Den lille vane, der giver et sundere smil på lang sigt

Tænder

Tandtråd er måske lille, men effekten er stor. Læs, hvorfor den daglige brug af tandtråd er nøglen til et sundere smil, hvordan du bruger den korrekt, og hvordan du gør det til en naturlig del af din tandpleje.

Tandens støttevæv forklaret – sådan arbejder tandkød, rodhinde, cement og kæbeknogle sammen

Tænder

Under tandkødet gemmer der sig et avanceret system af væv, som sørger for, at tænderne sidder fast og fungerer optimalt. Læs med, og bliv klogere på, hvordan tandkød, rodhinde, cement og kæbeknogle arbejder sammen for at bevare din mundsundhed.

Sekundær caries – huller omkring gamle fyldninger

Selv tænder, der allerede er blevet behandlet, kan få nye huller. Sekundær caries opstår omkring kanterne af gamle fyldninger eller kroner, hvor bakterier kan trænge ind i små sprækker. Det er en af de hyppigste årsager til, at fyldninger skal udskiftes.

Regelmæssige tandeftersyn er vigtige for at opdage denne type caries i tide, da den ofte udvikler sig skjult under fyldningen.

Sådan forebygger du caries – uanset hvor den opstår

Selvom caries kan vise sig forskelligt, er grundprincipperne for forebyggelse de samme:

• Børst tænderne to gange dagligt med fluoridtandpasta.
• Brug tandtråd eller mellemrumsbørster hver dag.
• Begræns sukkerindtaget, især i form af hyppige småspisninger.
• Drik vand i stedet for søde drikke.
• Gå regelmæssigt til tandlæge, så begyndende caries kan opdages tidligt.

Ved at kende de forskellige typer caries og deres typiske placeringer kan du bedre forstå, hvorfor tandlægen fokuserer på bestemte områder – og hvordan du selv kan beskytte dine tænder bedst muligt.